Vedligeholdelse langs stierne

Kære medlem,

På vores generalforsamling blev bestyrelsen gjort opmærksom på periodisk manglende vedligeholdelse af græsset på begge vores stier. Bestyrelsen har nu fået lavet aftale med 2 personer, som gerne vil klippe græsset på henholdsvis stien mod øst og stien mod vest.

Græsset vil normalt blive klippet hver 14. dag. Men - men: Begge ”græsmænd” har bedt bestyrelsen om hjælp! for at de kan udføre deres arbejde til alles tilfredshed og for at deres arme og ærmer ikke skal tage skade af tornene fra brombær, vildroser og andre stikkende vækster. Så bestyrelsen vil hermed gøre opmærksom på grundejernes pligt til at beskære beplantningen langs stierne. Vi håber I vil hjælpe os med vores forehavende.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen